Mads Mikkelsen

 

Mads Mikkelsen er et af de store nye talenter i dansk film. Han debuterede, året før sin afgang fra teaterskolen ved Århus Teater, i en af hovedrollerne i novellefilmen `Blomsterfangen´ (95), som har været vist på DR1. 

Efter endt skuespilleruddannelse i 1996 har Mads Mikkelsen bl.a. stået på scenen i ’Paradis’ (97), ’Længe siden’ (99) og ’Fiaskospiralen’ (99) på Dr. Dante’s Aveny samt ’Romeo og Julie’ (98) på Østre Gasværk.

Men allerede inden teaterrollerne fik Mads Mikkelsen et brag af et gennembrud i spillefilmen `Pusher´ (96) og har fortsat succes’en på det store lærred i `Vildspor´ (98), `Bleeder´ (99) og senest som den våbengale Arne i Anders Thomas Jensens første spillefilm ’Blinkende Lygter’ (2000), der blev efterårets helt store biografhit.

Mads Mikkelsen er også blandt de medvirkende i Jonas Elmers næste spillefilm 'Monas verden', som får premiere først på efteråret - og er i øjeblikket i gang med de sidste optagelser til Helle Joof’s første spillefilm, komedien ’En Kort En Lang’, som forventes at have premiere sidst på efteråret. I foråret vil Mads Mikkelsen i perioder tage af sted til det nordlige Norge for at medvirke i optagelserne til Ole Bornedals nye spillefilm 'I am Dina'.

Mads Mikkelsen er også blandt de medvirkende i serien Rejseholdet